Flasker

Flasker

 

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

 

-H. C. Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg anvender brune flasker med indhold på 50 cl. Den mørke farve beskytter mod sollys, hvilket er vigtigt da humle er lysfølsomt. Mine flasker er almindelige flasker med kapsler, og jeg bruger forskellige farve kapsler afhængig af øltype. Mange hjemmebryggere bruger flasker med patentpropper. Patentpropper kan genbruges, men skal desinficeres hver gang man bruger dem.

 

Rensning af flasker er en vigtig. Der er mange metoder til rengøring af flasker, og jeg vil her beskrive den jeg anvender - tørsterilisering:

 

Når øllet er drukket, skyller jeg flasken grundigt på såvel yderside (etiketten fjernes) som på inderside. Med en sprøjteflaske tilsættes et par ml af en svag opløsning af maskinopvaske-middel, og den står 'i blød' i mindst ½ time.

Herefter skylles grundigt, og flasken får en tur med flaskerenseren. Flasken tømmes for vand og står med bunden i vejret indtil næste flaskning.

Tidligst en uge før uge flaskning påsættes flakser en prop af staniol eller lysmanchetter (som jeg genbruger) og flaskerne 'bages' i ovnen ved 150 grader i 15 minutter. Pas på flaskerne når de tages ud af ovnen - de er varme.

Flaskerne er nu klar til flaskning